Githabais venner

Gør en forskel for børn og unge i Githabai - Kenya

KE

GITHABAIS VENNER.

Bestyrelsens beretning 2019.

Året 2019 har budt på mange glæder og udfordringer samt en positiv videreudvikling af vore igangværende og planlagte projekter på Githabai med Githabai Primary School som centrum.

I 2019 har vi arbejdet med

  1. Sponsorships til videreuddannelse af børn og unge fra trange kår i samarbejde med tidligere deputy headteacher Nancy Waweru, skolebestyrelsesformand David Njoroge og skoleinspektør Mr. Wanyaga fra Githabai Primary School Sponsorship Management Commitee.
  2. Samarbejde om vedligeholdelse, forbedringer og drift af vandprojektet på Githabai med ingeniør Catherine Wanjihia samt repræsentanter for vandkomiteen, Karati Secondary School, Githabai Dispensary (sundhedsklinik) og brugere.
  3. Indsamling af midler til uforudsete udgifter bl.a. prisstigninger på skolepenge for børn og unge.
  4. Indsamling af midler til at bistå Githabai Primary School samt Githabai Dispensary med nødvendige forbedringer og udstyr.
  5. Indsamling af midler til et nyt hold skoleuniformer til betrængte elever på Githabai Primary School.
  6. Samarbejde og indsamling af midler til aktiviteter i gruppen Hope On the Move.
  7. Samarbejde og indsamling af midler til Moses Kids Welfare Program. (Gadedrengehjem).
  8. Opdatering af foreningens hjemmeside githabaisvenner.com

Vi har i 2019 opnået følgende.

Fundet sponsorer til 2 elever fra Githabai Primary School på Secondary Schools fra skoleåret 2020.
Fundet 2 nye sponsorer til en videregående uddannelse for 2 unge, som tidligere har afsluttet Secondary School.
Færdiguddannelse af Evalyne Kinyanjui med diplom i special needs (speciallærer).
Færdiguddannelse af Samuel Kimani som bachelor of economics.
Færdiguddannelse af Grace Njoki som bachelor of sciense and technology (computer engineering).
Tilslutning af 7 nye brugere til vandprojektet på Githabai.
Tjek af vandprojektets anlæg og drift ved ingeniør Catherine Wanjihia under vort besøg i oktober 2019.
Indsamlet midler til 57 skoleuniformer til værdigt trængende elever på Githabai Primary School.
Opførelse af en affaldsforbrænder ved Githabai Dispensary venligst doneret af Lions Club Præstø/ Fladså og Lions Club Fuglebjerg.
Støttet Hope on the Move ved afholdelse af motivational talks og career talks på Githabai Primary School, Koinange Primary School, Koinange Secondary school og Karati Secondary School.
Afholdt evaluerings og planlægnings-dag med Hope on the Move Steering Group samt Githabai Primary School Sponsorship Manegement Group.
Støttet Moses Kids Welfare Program (gadedrengehjem) med frivillige bidrag fra velvillige medlemmer.
Indsamlet ekstra midler ved afholdelse af foredrag om foreningens baggrund og projekter til imødegåelse af bl.a. prisstigninger på undervisning og ophold på Secondary Schools og videregående uddannelser.
Indsamlet midler ved salg af kenyanske træfugle.
Opdatering af foreningens hjemmeside ved medlem Georg Andersen og kasserer Henny Hansen.
Uddeling af indsamlede telefoner, kameraer, kuglepenne, blyanter, og bolde til værdigt trængende børn og unge på Githabai.
Overbragt briller, sundhedsmidler og udstyr,

Primære mål for 2020.

Indsamle midler til supplerende udstyr på Githabai Primary School og Githabai Dispensary.
Finde sponsor til Secondary School for mindst 1 ny elev fra Githabai Primary School i 2021.
Finde ny sponsor til videreuddannelse af Susan Wanjiru.
Afholde tjek af vandprojektet med efterfølgende rapport ved ingeniør Catherine Wanjihia.
Indsamle midler til afholdelse af elevdag for tidligere og nuværende sponsorerede unge ved formandens næste besøg.
Udbygge vort samarbejde med Hope On the Move samt Moses Kids Welfare Program.
Fortsætte opdatering, videreudvikling og vedligeholdelse af foreningens hjemmeside i samarbejde med medlem Georg Andersen.
Indsamle midler til imødegåelse af ekstra udgifter i forbindelse med undervisning og ophold på Secondary Schools og videregående uddannelser.
Vi takker alle medlemmer, sponsorer og bidragydere for deres opbakning i det forløbne år. Vi håber, at I fortsat vil støtte den gode sag med jeres medlemskab og være med til at udbrede kendskabet til foreningen Githabais Venner og dens projekter til gavn og glæde for børn og unge på Githabai.

På bestyrelsens vegne.

Med venlig hilsen

Karen Ulrik-Petersen (formand)